Print Language - Sprache - Taalfredag, 20-10-2017
Indhold
Pladsinfo
City Camping Hjørring
Idræts Alle 45
9800 Hjørring
Tlf +4560180260
Mail til pladsen
Campingpladsens hjemmeside
Åben: 08.04. - 08.09.
LON 10° 1‘ -59,0280'
LAT 57° 27‘ 54,9720'
Kort
Ruteplan

Attraktioner i Nordjylland

Campingpladsens centrale placering i hjertet af Vendsyssel er perfekt for ture til Nordjyllands mange spændende attraktioner. Er det Vesterhavet med det friske pust der lokker er der kun ti minutters kørsel til ud til en af Danmarks allerskønneste sandstrande og der er heller ikke langt til de mange karakteristiske kystbyer med den helt specielle atmosfære, hvor man finder havnemiljø, hyggelige spisesteder og mange spændende kunsthåndværkere.

Lidt længere væk, blot ca. 50 minutters kørsel, ligger Skagen som er en af Danmarks mest populære byer, hvor kunst, historie og gastronomi er i højsædet. Her finder du bl.a. mange berømte steder som Skagen Bryghus, Skagen Museum, Den tilsandede Kirke, Ruths Hotel og Slagter Munch.

Nordjylland byder på et væld af aktiviteter, hvad enten man er til natur, kunst, gastronomi eller sjove oplevelser for hele familien. Andre store oplevelser som ikke ligger langt fra Hjørring City Camping er Fårup Sommerland, Nordsø Oceanarium, Ørnereservatet, Rubjerg Knude og Børglum Kloster, hvor TV2’s julekalender ’Ludvig og Julemanden’ blev optaget, og hvor du kan få hele historien om Stygge Krumpen.

Læs mere om oplevelser i Nordjylland under ’Links til oplevelser’ til højre i menuen.


Copyright ©  City Camping Hjørring  2017  /  info@citycamping-hjoerring.dk  /  +4560180260  
Links